Anbefalede vitaminer og kosttilskud under graviditet

Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales det at tage kosttilskud af: Folsyre, Vitamin D og jern under graviditeten.

Folsyre og D-vitamin
Dette behovet kan nemt dækkes gennem indtagelse af en daglig multi-vitaminpille for gravide, mens jern skal tages separat. For jern gælder det, at der skal tages 40-50 mg dagligt fra uge 10 og graviditeten ud.

Hvis du ikke drikker eller spiser mælkeprodukter, så er det en god idé at tage et kosttilskud af calcium på 40-50 mg hver dag.

Folsyre eller folinsyre
Du bør tage 400 mikrogram folsyre eller folinsyre dagligt, fra det tidspunkt, at du planlægger at blive gravid og frem til 12 uger henne i graviditeten. Folsyre nedsætter risikoen for neuralrørsdefekt, hvilket kan forårsage en lang række alvorlige skader for fosteret.

D-vitamin
Du bør dagligt indtage 10 mikrogram D-vitamin under hele graviditeten. D-vitamin er vigtigt for knogler og tænder, og hvis moderen mangler D-vitamin under graviditeten bliver tilfældet det samme for fosteret. Normalt skal man begynde at give nyfødte D-vitamin fra de er 5 uger gamle. Kroppen optager bl.a. D-vitamin via solens stråler, men på vores breddegrader har vi ikke mange solskinsdage.

Jern
Gravide bør fra uge 10 indtage 40-50 milligram jern dagligt. Jern er nødvendigt, bl.a. fordi den gravide producerer en del ekstra røde blodlegemer under graviditeten. Blodet skal bære den ekstra ilt til barnet, og jernmangel kan føre til blodmangel/anæmi. Hvis du har mangel på jern udmønter det sig bl.a. i træthed eller svimmelhed.

Kalk
Gravide bør indtage mindst en ½ liter mælkeprodukt om dagen. Hvis du ikke gør det, så er det nødvendigt med et kalktilskud på 500 mg dagligt gennem hele graviditeten. Kalk er også vigtigt i opbygningen af dine og barnets knogler og tænder.

Leave a Reply

*